Supervision

Supervision betyder direkte oversat ‘overblik’. Supervision er en metode til faglig og personlig udvikling, som kan hjælpe ledere og medarbejdere til at blive i stand til at løse sine opgaver med større tilfredshed og kvalitet, samtidig en hjælp til medarbejdere, i forhold til at forstå sig selv i relationen til fx borgere, klienter, patienter eller elever, herunder forstå egne reaktioner og handletilskyndelser. At forstå sig selv, sine reaktioner og motiver for handling i relation til mennesker man arbejder med, er særdeles væsentlig, både i forhold til fagligheden, men også personligt, da arbejdet med menesker kan medføre negative reaktioner der kan være vanskelige at håndtere, og over tid, måske føre til stress og udbrændthed.

Supervision er med til at udvikle en medarbejders og leders måde at forholde sig fagligt og personligt i hverdagens opgaver, herunder måden man forholder sig til fx borgere, klienter, patienter, medarbejdere eller elever. 

I supervision lærer man at anskue sig selv, en problematik, et dilemma, en borger/klient, eller ens arbejdsplads, fra flere forskellige og nye vinkler. Hensigten med supervision er at skabe læring, udvikling og nye handlemuligheder, der hvor man oplever vanskeligheder i relation til en opgave eller en borger/klient.

Supervision kan benyttes i mange sammenhænge og på mange typer arbejdspladser, men har især sin berettigelse indenfor områder, hvor man arbejder med andre mennesker, og hvor en stor del af ens job handler om at give omsorg, behandle, vejlede, hjælpe, støtte eller undervise. Supervision er derfor oplagt indenfor socialpsykiatrien, blandt socialrådgivere og pædagoger i jobcentre, rådgivere og terapeuter indenfor familie/børne/unge området, i misbrugscentre, endvidere blandt sygeplejersker og læger, eller måske undervisere på skole-/uddannelsesområdet.

Fagpersonlig supervision

Når man arbejder med mennesker er det almindelig kendt, at man skal adskille det personlige fra den faglige-/professionelle rolle, man agerer i. Men hvad betyder dette egentlig, og er det overhovedet muligt med en sådan adskillelse? Mange bliver forvirrede og usikre over denne adskillelse, og måske særligt medarbejdere, der er nye inden for deres fagområde.

Når vi agerer i en faglig og professionel rolle i arbejdet med mennesker, er det væsentligt at forstå, at vi under den fagligt-/professionelle rolle, bare er mennesker med særlige personlighedstræk og særlige holdninger og værdier, endvidere menesker med særlige personlighedsrelaterede mønstre, i vores måde at tænke, føle og handle overfor andre, i særlige situationelle kontekster. Det er umuligt fuldstændigt at adskille os selv og vores person fra den fagligt-/professionelle rolle vi agerer i, og et forsøg på at tilstræbe dette, vil typisk medføre manglende autencitet i den professionelle relation, endvidere medføre, at vi selv over tid vil opleve negative reaktioner, f.eks ved en oplevelse af at “miste os selv” i den fagligt professionelle rolle, fordi vi måske under de særlige rammer og vilkår vi arbejder indenfor, i den fagligt-/professionelle rolle agerer på måder der konflikter med vores personlige integritet. 

Adskillelsen af person fra faglighed betyder nærmere, at faglig/professionel ageren foregår på en måde, hvor man er bevidst om sig selv og sin person, i den fagligt-/professionelle rolle. På den ene side, at man er bevidst om motiver og intentioner for de interventioner man gør i arbejdet med borgeren/klienten, samt bevidst om ens egne reaktioner, tilskyndelser og forholdemåder i relation til borgeren. Og på den anden side, at man er bevidst om i hvilket omfang de rammer og vilkår man arbejder under, er forenelige med ens egne personlige og faglige værdier, endvidere bevidst om, hvordan man agerer indenfor dise rammer og vilkår, på en måde, hvor man bevarer egen personlige og faglige integritet. 

Gennem fagpersonlig supervision vil man netop udvikle bevidstheden på disse områder. Og med positivt udkom, både personligt og fagligt for den enkelte medarbejder, samt positivt for arbejdspladsen og borgerne der arbejds med. Undersøgeler viser at fagpersonlig supervision, ud over at øge fagligheden  i de opgaver man har og overfor de borgere man arbejder med, også virker forebyggende på arbejdsrelateret stress for medarbejderen, og er forbundet med både faglig og personlig udvikling, bedre psykisk arbejdsmiljø blandt kolleger og mindre sygefravær. 

Typer af supervision

Supervision kan foregå individuelt eller i grupper, udfra forskellige metodiske tilgange, og i forskellige formater. 

Gruppesupervision foregår mest almindeligt som sagssparring i refleksive teams, eller sagssparring hvor medarbejdere på skift tager en problematik op, mens resten af gruppen lytter og reflekterer over dialogen mellem supervisor og medarbejderen. Der vil typisk være en fastlagt struktur, uanset hvilken supervisionsform der anvendes. Særlige supervisionsformer kan være mere egnede end andre, inden for særlige arbejdsområder, ligesom særlige metodiske tilgange i supervisionen kan være mere egnede end andre, indenfor f.eks forskellige støtte/hjælpe eller behandlingsområder.